Business i Greve: Erhvervsservice, budget og klimaplan satte dagsordenen
September 2026 var præget af flere konkrete erhvervs- og udviklingspolitiske beslutninger i Greve Kommune. Kommunen rykkede frem i Dansk Industris undersøgelse af erhvervsvenlighed, et bredt budgetforlig prioriterede rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, og kommunens klimaplan blev sendt i høring. Samtidig blev der offentliggjort nye tal for iværksætteri, mens kommunen arbejdede videre med regler, affaldshåndtering og sin egen indkøbsorganisation.
Kort overblik
Den mest markante erhvervsnyhed i september var, at Greve Kommune gik fra en 64. til en 48. plads i Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Ifølge kommunens pressemeddelelse vurderede virksomhederne flere centrale områder bedre end året før. Fremgangen gav kommunen en stærkere placering i den nationale sammenligning, men ændrede ikke ved, at erhvervsservice også fremover ville afhænge af den konkrete sagsbehandling og dialog med virksomhederne.
September bød også på et budgetforlig for de kommende to år. Aftalen mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti lagde vægt på velfærd, bygninger og mennesker. For det lokale arbejdsmarked var især prioriteringen af medarbejdertrivsel, fastholdelse og rekruttering relevant, fordi Greve Kommune selv var en stor arbejdsplads og samtidig leverede service, som virksomheder og borgere var afhængige af.
Klimaplanen blev sendt i høring i løbet af måneden. En høring gav borgere, virksomheder og organisationer mulighed for at komme med bemærkninger, før planen kunne behandles videre. For virksomhederne var klimaplanen relevant, fordi kommunale klimamål kunne få betydning for blandt andet transport, energiforbrug, indkøb, affald og samarbejdet mellem kommunen og det lokale erhvervsliv.
Derudover viste nye tal, at 115 nye virksomheder var etableret i Greve Kommune i første kvartal 2026, mens kommunen oplyste, at antallet af nystartede virksomheder var steget i både første og andet kvartal sammenlignet med samme perioder året før. Tallet beskrev ikke hele udviklingen i september, men gav et konkret billede af den iværksætteraktivitet, som kommunen gik ind i efteråret med.
Fremgang i målingen af erhvervsvenlighed
Den 2. september offentliggjorde Greve Kommune, at kommunen var rykket 16 pladser frem i Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Placeringen forbedredes fra nummer 64 til nummer 48. Kommunens egen udmelding fremhævede, at virksomhederne havde givet bedre vurderinger på flere centrale områder, hvilket pegede på en mere positiv vurdering af kommunens kontakt med erhvervslivet.
En placering i en landsdækkende erhvervsundersøgelse var ikke i sig selv en måling af omsætning, jobskabelse eller antal virksomheder. Den var derimod et pejlemærke for virksomhedernes oplevelse af kommunens rammer og service. For Greve Kommune havde resultatet derfor betydning som tilbagemelding på den kommunale myndighedsbetjening, dialogen med virksomheder og de forhold, som kommunen selv kunne påvirke gennem administration og politiske prioriteringer.
Fremgangen kom samtidig med, at kommunen havde et ErhvervsCenter, som fungerede som indgang til vejledning, sparring og information for iværksættere og virksomheder. Den kommunale erhvervsservice dækkede blandt andet forhold omkring etablering, drift og udvikling. Når virksomheder vurderede kommunen, blev det derfor ikke kun et spørgsmål om overordnede strategier, men også om hvor let det var at finde den rigtige kontakt og få en sag håndteret.
For lokale virksomheder var den forbedrede placering først og fremmest relevant som et signal om, at kommunen havde fået bedre tilbagemeldinger fra erhvervslivet. Effekten kunne ikke aflæses direkte i september i form af nye investeringer eller flere arbejdspladser, og kommunens pressemeddelelse dokumenterede ikke sådanne følgevirkninger. Resultatet gav i stedet kommunen et grundlag for at fastholde fokus på de områder, hvor virksomhederne havde vurderet servicen positivt, og arbejde videre med de øvrige rammevilkår.
Budgetforliget prioriterede medarbejdere og bygninger
Den 17. september offentliggjorde Greve Kommune et bredt budgetforlig for de kommende to år. Aftalen blev indgået mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Kommunen beskrev forliget som en aftale, der sikrede velfærden og investerede i bygninger og mennesker. De politiske prioriteringer fik betydning for kommunens egen drift og for de virksomheder, der leverede varer, service og rådgivning til kommunen.
Forliget lagde vægt på at tiltrække dygtige medarbejdere og prioriterede midler til medarbejdertrivsel, fastholdelse og rekruttering. Kommunen fremhævede særligt behovet for at fastholde og rekruttere medarbejdere på ældreområdet. Det var også et arbejdsmarkedsforhold med lokal betydning, fordi mangel på social- og sundhedspersonale kunne påvirke både kommunens bemanding, kvaliteten i plejen og behovet for løbende rekruttering og oplæring.
Budgetaftalen havde desuden en erhvervsmæssig side gennem fokus på bygninger. Når kommunen prioriterede investeringer og vedligeholdelse af kommunale bygninger, kunne det skabe opgaver for håndværkere, rådgivere, entreprenører og leverandører, afhængigt af de konkrete projekter og udbud. Kilden beskrev ikke en samlet liste over projekter eller deres økonomiske omfang, og der kunne derfor ikke drages en præcis konklusion om den direkte effekt på lokale virksomheder.
At budgettet blev indgået for to år gav kommunen en flerårig ramme for planlægning af drift, personale og anlæg. For leverandører og samarbejdspartnere var stabile kommunale prioriteringer relevante, fordi de gjorde det lettere at følge kommende udbud og opgaver. Samtidig var aftalen politisk og kommunal; den indebar ikke, at alle prioriteringer allerede var omsat til kontrakter eller konkrete arbejdspladser i september.
Klimaplanen kom i høring
I september blev Greve Kommunes klimaplan sendt i høring. Høringen var et formelt skridt i den videre behandling af planen og gav interesserede mulighed for at indsende bemærkninger. Det betød, at planen endnu ikke var den endelige ramme for kommunens klimaindsats, men at dens indhold blev gjort til genstand for offentlig dialog, før den politiske proces kunne afsluttes.
For det lokale erhvervsliv var høringen vigtig, fordi kommunens klimaindsats kunne berøre virksomhedernes hverdag gennem kommunale indkøb, transport, energiforbrug, affald og arealanvendelse. Virksomheder havde dermed en mulighed for at pege på praktiske konsekvenser, tekniske løsninger og barrierer i forbindelse med den grønne omstilling. Selve høringen dokumenterede dog ikke, hvilke virksomheder der afgav svar, eller hvilke ændringer der senere ville blive foretaget i planen.
Greve Kommune havde allerede regler og vejledning om erhvervsaffald, hvor virksomheder havde ansvar for at sortere affald korrekt. Kommunen oplyste, at arbejdspladser skulle sortere i de samme affaldstyper som husholdninger, herunder madaffald, restaffald, plast, pap og papir, glas og metal, tekstiler samt farligt affald. Den praktiske affaldshåndtering var derfor et konkret område, hvor kommunal klima- og miljøpolitik mødte virksomhedernes daglige drift.
Kommunen anviste kun affald, der ikke kunne genbruges, mens virksomhederne selv havde ansvar for at få genanvendeligt affald afleveret til et registreret anlæg eller en godkendt og registreret indsamler. For virksomheder betød reglerne, at klimaarbejdet ikke alene handlede om fremtidige mål, men også om eksisterende krav til sortering, dokumentation og valg af affaldsløsning. Kommunens opdaterede erhvervsaffaldsside blev offentliggjort i september.
Flere nye virksomheder og en ny indkøbsfunktion
Greve Kommune oplyste i august, at nye tal fra Danmarks Statistik viste flere nystartede virksomheder i både første og andet kvartal af 2026 end i de tilsvarende kvartaler året før. I første kvartal blev der etableret 115 nye virksomheder i kommunen. Oplysningen blev fortsat relevant i september, fordi den beskrev den virksomhedstilgang, som kommunens erhvervsservice og lokale erhvervspolitik skulle understøtte.
Tallet på 115 omfattede etableringer i første kvartal og var derfor ikke et septembertal. Det kunne ikke bruges til at opgøre, hvor mange virksomheder der var startet i hele 2026, eller hvor mange der fortsat var aktive ved udgangen af måneden. Det gav imidlertid en konkret indikator for, at der var kommet nye virksomheder til kommunen, og at behovet for vejledning om etablering, drift og udvikling fortsat var til stede.
I slutningen af september søgte Greve Kommune medarbejdere til en ny strategisk funktion med ansvar for udbud, forhandling og kontraktstyring. Kommunen beskrev stillingen som en del af opbygningen af en ny strategisk indkøbsorganisation. En stærkere central indkøbsfunktion kunne få betydning for leverandører, fordi kommunens indkøb i højere grad kunne blive koordineret gennem fælles processer, tydeligere kontraktstyring og mere systematisk opfølgning.
Den nye funktion var samtidig en intern organisationsændring og ikke en offentliggjort aftale med bestemte virksomheder. Virksomheder, der ville levere til Greve Kommune, måtte derfor fortsat forholde sig til konkrete udbud, krav og kontrakter, når de blev offentliggjort. For kommunen handlede opbygningen om kompetencer og styring af indkøb; for erhvervslivet kunne den på længere sigt påvirke adgangen til kommunale opgaver og måden, konkurrencen om dem blev tilrettelagt på.
Regler langs Strandvejen og kommunens rolle som arbejdsplads
En lokal udviklingssag i september handlede om Greve Kommunes regler langs Strandvejen. Oplysningerne om sagen viste, at kommunen strammede reglerne i området. For virksomheder og ejendomsejere langs kysten kunne sådanne regler få betydning for anvendelse, ombygning, skiltning eller andre ændringer, afhængigt af reglernes konkrete indhold og de enkelte ejendommes forhold. Den tilgængelige omtale gav ikke grundlag for at beskrive alle detaljer i reguleringen.
Strandvejen havde en særlig lokal betydning, fordi området både rummede boliger, trafik og erhvervsmæssige aktiviteter. Når kommunen ændrede rammerne i et område med eksisterende ejendomme, blev planlægning og myndighedsdialog centrale for ejere og virksomheder. Den konkrete betydning måtte vurderes ud fra den enkelte sag, og der var ikke belæg for at opgøre et samlet antal berørte virksomheder eller en samlet økonomisk konsekvens i september.
Greve Kommune var også selv en betydelig arbejdsplads med løbende opslag inden for blandt andet pædagogik, ældrepleje, beskæftigelse, teknik og administration. I september blev der blandt andet slået stillinger op på skole- og dagtilbudsområdet, i plejen, i beskæftigelsesindsatsen og i den nye indkøbsorganisation. Rekrutteringen viste, at kommunens egne bemandingsbehov var tæt knyttet til udviklingen på det lokale arbejdsmarked.
Set fra erhvervslivets perspektiv havde kommunens rolle som arbejdsplads flere sider. Kommunen konkurrerede med private og offentlige arbejdsgivere om medarbejdere, men leverede samtidig service inden for uddannelse, beskæftigelse, teknik, miljø og omsorg. Budgetforligets fokus på trivsel, fastholdelse og rekruttering skulle derfor både understøtte kommunens egen drift og sikre, at de funktioner, som borgere og virksomheder mødte i hverdagen, kunne bemandes.
